Patent- og Varemærkestyrelsen har nu endeligt afgjort at podhead.dk ikke krænker Apples varemærker.
Patent- og Varemærkestyrelsen har netop afgjort indsigelsessagen mod Danmarks eneste podcast-portal, podhead.dk, hvor Apple krævede selskabets varemærke afvist med begrundelse om at varemærkerne ”POD” og ”IPOD” allerede var registreret af Apple.
Efter mange måneders tovtrækkeri fandt Patent- og Varemærkestyrelsen, i oktober 2008, at Apple ikke kunne få medhold i deres indsigelse. Apple fik her efter en frist på to måneder til at anke afgørelsen, hvilket de ikke har gjort. Det betyder at podhead.dk endelig har fået varemærkeregistreret sit navn, som de ansøgte om i 2006.
"Apple rejste sig aldrig op, efter de blev sendt til tælling af Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse i oktober 2008", smiler podhead.dks høvding, Marc de Oliveira, ”Det har været en opslidende kamp på over 2 år med både Apples danske advokat og Patent- og Varemærkestyrelsen, vi nu har vundet på "knock-out". Forhåbentlig kan vi nu få tid til at arbejde på udviklingen af podcast-mediet i Danmark.”
Både i denne sag og i en tidligere sag mod podcast-programmet, Podcaster, til iPhonen og til iPod touch, hvor Apple forbød producenten at tilbyde programmet via App Store (som er den eneste måde at udbyde programmer til disse enheder), udviser Apple en urimeligt fjendtlig holdning overfor folk der tilbyder podcast-relaterede ydelser.
Dette er dog ikke en ny holdning fra Apples side. Allerede i slutningen af 2005 blev den danske entusiastside, ipod.dk, tvunget til at lukke efter en klagesag fra Apple.
I dette lys er vi på podhead.dk særlig glade for sagens udfald, og vi håber, at Apple fremover vil håndtere denne type sager på en mere imødekommende måde. podhead.dk udgør ikke nogen trussel for Apple. Vi støtter podcast-mediet, hvilket hjælper alle selskaber, der producerer mobile enheder, der kan afspille lyd og video.
På samme måde som da Patent- og Varemærkestyrelsens forrige afgørelse faldt, vil vi fejre sejren ved at forære 5.000 gratis bannervisninger på podhead.dk til alle danske podcastere og bloggere, der vil omtale denne sag i deres podcast eller på deres blog – uanset hvilken af sagens partere de måtte støtte. For at få de 5.000 visninger, skal man blot sende os et prej om at man har gjort det, på kontakt(snabel-a)podhead.dk, sammen med en gif- eller jpg-banner, for det pågældende podcast eller blog, på 468x60 punkter.
Længe leve podcasting!
 
DEBAT
 
 
 
MIT PODHEAD
 
 
SENESTE NYT
2010.08.14
podhead.net bliver til podhead.me
Vores podhead.net domæne er blevet kidnappet af buydomains.dk
Mandag er sidste dag til afstemning for Podcast Awards 2009
Efter afstemningen vil vinderne af People's Choice Podcast Award blive annonceret under en live Podcast Awards Ceremony den 12. december kl 20 Eastern Standard Time (dvs kl 2 om natten den 13. december, hvis du bor i Danmark)